CV

Marianne Markvad // januar 2021

 

CV

 

Seneste projekter:

2021

 

2020

 

2019

 

 

2018

 

2017

Galerie Knud Grothe, gruppeudstilling, København

Odder Kunst, VitaParken, soloudstilling

Tinghuset, Ebeltoft, gruppeudstilling

MOSAIK, Pavillonen Grenaa, soloudstilling

Åbning af nyt atelier på Irma Pedersens Gade 35, Aarhus Ø

Remix # 6, Kunstmix, København

SILHUET, Keller.Arlund temporary art, Aarhus

2 x TRÆ, m. Lisbeth Thingholm, Mellemrummet, Godsbanen, Aarhus

Tableau , KunstØ, Sondrup Kunsthal / Høst, Samsø

REMIX # 2, Kunstmix, København

Tækker Air Berlin , residency ophold i november

Curve Magazin , artikel, Mellemøsten

Purple Rain , gruppeudstilling, Galleri Clifford, Daugård

Art Herning , med Galerie Pi
2016 PÅ HOVEDET, soloudstilling, Galleri Udengaard, Aarhus

Art Copenhagen , med Galerie Pi

HOMEPARTY , med Lisbeth Thingholm, under 64 år, Aarhus
Residency ophold, Kunsthal vARTe, Varde
Forskydninger – i rum , Kunsthal vARTe
2015 ReturN , gruppeudstilling, Galleri Udengaard, Aarhus
Sommerudstilling, Galleri Helle Knudsen, Stockholm
2014 EKKO – ECHO- EKO , soloudstilling, Galleri Thomassen , Göteborg
Kunst og merchandising , gruppeudstilling, Das Kunstbüro, Aarhus
bagLAND , m. Lisbeth Thingholm. Galleri Udengaard Projekt, Aarhus
Epidemics, gruppeudstilling, Kunsthal Aarhus
2013 Tur-retur, gruppeudstilling, Galleri Udengaard Projekt, Aarhus
KRYDSKLIP , soloudstilling, Galleri NB, NBeX-project, Viborg
2012 Juleevent , Galleri NB, Viborg + København
Fuglefelt , m. reitz / markvad / graa. Byiby, Bispetorv, Aarhus
EGO , gruppeudstilling, Aarhus Kunstbygning
2011 Galleri Progres, gruppeudstilling, Tobaksgården, Horsens
Transform , gruppeudstilling, Filmbyen, Aarhus
På vagt – på jagt , Galleri Image, Demorummet, Aarhus
2010 Nybyggerne i Ridehuset , gruppeudstilling, Aarhus
Bestillingsarbejde til ARoS
Interferens , gruppeudstilling, Ceres, Aarhus
Raumflucht , SPRING, Aarhus Kunstbygning
2009 + 07 + 06 Kunstnernes Påskeudstilling
2008 + 07 Kunstnernes Sommerudstilling

Uddannelse:

2004 – 11 Individuel vejledning af Jan Sander
1996 – 98 Eksamen pæd i billedkunst på DLH
1996 – 97 Årsværk i Kunsthistorie på Aarhus Universitet

Censorater + bestyrelsesposter + medlemskab:

2020

2016 + 21

Censor på Ungdommens Vårsalong, Aarhus

Bestyrelsesmedlem af Spor Kunsten, Aarhus

2013 + 14 Censor på AFA + Jyske (fotografi)
2010 – 12 Bestyrelsesformand i KP, SPRING & SOLO, Aarhus Kunstbygning
2010 + 11

2010

Censor på Kunstnernes Sommerudstilling, Janusbygningen

Medlem af BKF

Legater, priser, ol:

18 +16 + 14 + 13 + 10

2016

Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje

Solgt til Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg

2011 Statens Kunstfond, Arbejdslegat
2010 Statens Kunstfonds Billedkunstudvalg, Produktionspuljen
Præmiering af installationen Raumflucht , Aarhus Kommunes Billedkunstudvalg
2009 Grosserer LF Foghts Fond

Studietur / fototur:

2015 – 2010 Berlin, New York, Prag, Hamborg, Krakow, Budapest, Barcelona, ​​Pisa,  London, Göteborg, Kassel, Venedig, Thailand, Moskva, Milano, Rom.

Residency ophold: Kunsthal vARTe + Tækker Air Berlin

Repræsenteret af:

Galleri Udengaard, Århus 

Galerie Pi, København

Galleri Helle Knudsen, Stockholm

Galleri Thomassen, Göteborg

 

 

TEKST AF MARIANNE MARKVAD

 

Om min praksis // 2021

af Marianne Markvad

 

I min kunstpraksis undersøger jeg urbane rum, som kulisse for menneskelig aktivitet, der vidner om måder at opfatte og leve livet på. I dette spejler jeg min egen virkelighed, og blander forskellige af disse spejlbilleder så nye betydninger opstår. Betydninger, der på én gang refererer og stiller spørgsmål til de liv vi fører, og de rum vi lever i.

 

Jeg ser arkitektur som en både æstetisk og betydningsbærende kulisse. Byens arkitektoniske organisering udstikker rammer og angiver handlemuligheder for den enkelte og fællesskabet. På denne måde er den arkitektoniske scenografi et grundvilkår, der vidner om et samfunds selvforståelse. Megen af min praksis har rod i denne forståelse og fascination.

 

Med interesse for denne problematik besøger jeg storbyer og boligområder i Danmark og i udlandet. Via visuel registrering indsamler jeg materiale om det urbane rum og dets organisering. Ved hjælp af fotografiet fastholdes ”øjeblikke” på steder og i situationer, der optager mig på et æstetisk eller betydningsmæssigt plan. Det er generelt vigtigt for mig, at tage mine fotografier selv, da min konkrete fornemmelse af byrummet har stor betydning i det videre arbejde. 

 

Tilbage i værkstedet bearbejdes indtryk. Min fascination af det tre-dimensionale byrum (med dets linjer, former, farver, rum, mellemrum og betydninger) oversættes til collage. 

Fotografier mikses fysisk eller i Photoshop og er grundstenene i mine processer. Jeg er fascineret af collagens muligheder og de æstetiske og konceptuelle betydninger, der kan opstå i krydsklippet af forskellige fotos og i sammenstillingen af forskellige materialer.

 

Med en reference til det traditionelle relief, undersøger jeg det tre-dimensionale rum, hvor jeg ud over dybde også er interesseret i rytme, flade, skalering og materialitet. Jeg bearbejder fotografiet skulpturelt. Bryder fotografiet op, og sammensmelter det på ny, for at forstærke udtrykket. Jeg hæver og sænker områder i collagen for at opnå en ny hierarkisk betydning.

Jeg arbejder således i lag-på-lag. Både i forhold til billeders betydninger, men også rent fysisk i arbejdet med tre-dimensional collage.

[/ symple_toggle]

 

TEKST AF JAN SANDER

 

En eksponentiel stigende formkurve og et drastisk dyk.

Om Billedkunstneren Marianne Markvads arbejde på det sidste.

 

Af Jan Sander 2010

 

Den, der har fulgt Marianne Markvads (MM) arbejde de senere år, vil have været vidne til en mildest talt kraftig udvikling. Leder man efter et billede, der kan beskrive fyldestgørende, kommer man let hen i nærheden af naturfænomener som vulkanudbrud, jordskælv og tornadoer og den slags. De dækker dog ikke helt, da MM naturligvis ikke er destruktiv i sit arbejde. Af samme grund må vi også forkaste ideen om at bruge begrebet eksplosion i beskrivelsen af det, som foregår omkring MM.

 – Med disse toner anslået, lad os sige, at det som er sket er, at MM er begyndt for alvor at bruge den formsans, hun ekvilibristisk tøjler, i kunstens navn. Med en energi og determination der gør én stakåndet, selvom man kun er tilskuer, har hun nu forkastet den overdrevne leflen for nethinden. Hun viser os nu, at kunsten kan være så meget mere end en behagelig kilderen af nervesystemet. Vi må nu tage det søde med det sure.

 

 

Dykket 

Den, som står på kanten, og prøver at følge med i dette hæs blæs, vil konstatere, at MM er nedsænket. Hun har kastet sig ud i et drastisk dyk dybt, dybt ned, og synes at have fundet, at der under overfladen befinder sig et kæmpe rum, hvor der er plads til at arbejde med spørgsmål, som er essentielle for vores overlevelse. – Hvordan administrerer vi kvaliteten i de liv vi lever? – Det giver hun sine bud på ved at lokalisere og trænge ind i revner og sprækker i vores verden, i vores allesammens hverdag, og udvide, der hvor hun synes, der er brug for mere plads. Vi mærker at det her er for alvor, at det er vigtigt. Og det serveres for os i intense billedoplevelser, som ikke er lige elskværdige, men som vi alligevel bryder os om.

 

 

Stigningen 

Hastigheden, hvormed denne udvikling er sket, er ualmindelig imponerende. Mine øjne har sjældent set noget lignende. Det er det skarpe fokus, den store arbejdsindsats der sammen med talentet gør det muligt for MM at udvikle sit projekt noget nært eksponentielt.  Hver gang jeg har set noget nyt fra hendes produktion, er det som om, at der er sket et kvantespring i forhold til sidst. Sikkerheden og præcisionen hvormed stoffet bearbejdes øges, og der eksperimenteres med de formelle aspekter, så billedet bliver mere og mere helt. Resultatet bliver at projektet  accelereres op og op, Jeg tænker på raketter og rumfærger og prøver på at forestille mig hvor længe denne udvikling kan fortsætte. Hvor højt når hun egentlig op. Jeg tror maxhøjden er stor. Raketten er ladet med det store potentiale. Forbrænding forbilledlig. 

Jeg sidder med nakken tilbage i sofaen på sidelinjen, hvorfra jeg har fået lov at observere – spændt og hele tiden mindende mig selv om, at jeg skal holde munden lukket.

 

Thunderbirds are go. 

 

 

 

[/ symple_toggle]

 

 

TEKST BJØRN IGNATIUS ØCKENHOLT

 

Forstads storby

Eller ”hva faen er meningen med blomstret tolietpapir”?

 

Pynter disse billeder?  I en og anden forstand gør de vel, selv om det hurtigt bliver et spørgsmål om æstetik og personlig smag når det anstilles så direkte. Til gengæld må man sige at Marianne Markvads billeder ikke pynter på historien. Fortællingen om forstads storbyens landvindinger på områder som ensomhed og trivialitet ligger tæt på overfladen i de fleste af hendes værker. Ej så meget som en kritik, mere som en konstatering af et faktum man evt. kunne gøre noget ved. Ikke mindst hvis man holder af den verden man er en del af. Det gør Markvad og hun bruger sit indiskutable talent og sin kunstneriske stilsikkerhed til at fortolke det univers billederne er lavet til at pryde, den dagligdags scenografi de fleste af os er bekendte med.

Værkerne har rødder i popkunsten og forholder sig strengt til fladen som fundament uden illusionistiske fixfaxerier. Også her ligger det kunstneren på sinde at være tro mod det der er. Det er collager også når det er maleri, og det er sammenstød, nænsomme eller hårde der på en og samme tid ikke lader beskueren i tvivl om hvad der menes og samtidig giver plads til det seende jegs egen fortolkning. Der kan nydes og reflekteres, eller der kan bare nydes. Markvad kræver ikke, men hun insisterer. 

 

En nænsom buldog er hun, der vogter ved den indre havelåge imens hun udfører den opgave der for en kunstner måske er den helligste, nemlig at sætte et spejl op og viser hvordan vi og vores verden ser ud. Gudskelov er hun en del af dette vi.

 

Men pynter de, disse billeder? Ja gu gør de så. Både på indersiden af hovedet og på væggen. Selv har jeg en havenisse fra sammen kunstners hånd hængende. Den vinker fra sin flade og virker svært utroværdig som plantagepryd. Mig gør den glad for at jeg bor i lejlighed.

 

Bjørn Ignatius Øckenholt

 

[/ symple_toggle]