PÅ HOVEDET – PROJEKTBESKRIVELSE Med brug af fotos, taget af urbane rum gennem de sidste 10 år, arbejder jeg med tre-dimensionale konstruktioner, hvor forskellige arkitektoniske motiver går i dialog med hinanden og danner nye rum. Fotografierne er en del af min egen historie og derfor bliver værkerne et krydsklip af min egen tid, hvor jeg genkender noget, jeg ikke har set før. Jeg håber, at give beskueren den samme oplevelse/fornemmelse. At vende ”på hovedet” åbner for en dynamisk proces, der kræver handling enten fysisk eller mentalt. Den opfordrer til udfordrende undersøgelser både i værksted, i ophængning og i aflæsning. m m Min undersøgelse, tematisk: Jeg ser arkitektur som en både æstetisk og betydningsbærende kulisse. Byens arkitektoniske organisering udstikker rammer og angiver handlemuligheder for den enkelte og fællesskabet. På denne måde er den arkitektoniske scenografi et grundvilkår, der vidner om et samfunds selvforståelse. Megen af min praksis har rod i denne forståelse og fascination. I min udstilling PÅ HOVEDET er arkitektur endnu engang mit centrale motiv. Her undersøger og nytænker jeg mit udtryk og min proces med interesse i konstruktion, dekonstruktion og rekonstruktion: By-fragmenter løsrives fra deres oprindelige kontekst og mikses med andre til nye rumlige fornemmelser. Jeg skaber rum, der er der – men samtidig ikke er der. Det giver mig en slags erindringsforskydning.Jeg sampler fotos med en oplevelse af, at verden hænger sammen, er globaliseret og mobil. Min undersøgelse, praktisk: I mine collager limes fotoprints på balsa-træplader og mikses ofte med genbrugstræ. Der opstår et inspirerende spil mellem det værdifulde og værdiløse. Genbrugstræet tilfører et ukendt andet ”levet liv” end mit eget. Tekst
hbvh